Scenekunst
Hullet
❤❤❤
Svalegangen lagde endnu engang scene til et fantastisk stykke om venskab, mandehørm, tillid og akavet kærlighed mellem mænd.
Virkelig se-værdigt skuespil.
Toiletforhold: toilettet er ikke optimalt. Jeg kommer fint ind, men der er for lidt plads omkring toiletkummen til at bådes min hjælper og jeg kan være der.
Det Ufattelige
Det ufattelige er ufatteligt: jeg forstod ingenting; jeg fattede ikke hvordan dette kunne være kunst; det er for mig ubegribeligt at et rum fyldt med gamle ting, lyd og lys kan betegnes som kunst
- men det var en oplevelse!!!! En rigtig fin oplevelse faktisk. Jeg fatter stadig intenting, men det gør måske heller ikke så meget.
Pointen er måske bare at opleve det ufattelige, midt i al vores fattelige verden.
Jeg fik ikke lov at tage mit kamera med ind i instalationen. Jeg fik i stedet en snak og et billede af Mette Aakjær som er kunstneren bag "Det Ufattelige"
Dansk
❤❤🤔
Svalegangen kalder selv forestillingen “Dansk”, for en integretions komedie, men hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg ikke der var meget komik over det.
Det er en mega trist fortælling om Hassan’s forsøg på at finde sig til rette i det danske samfund.
Om Liza’s begejstrede snap: på date med en flygtning
Om samfundets uvilje til at byde Hassan velkommen.
Men blot fordi det er en trist beretning, betyder det bestemt ikke at den er dårlig; tvært imod: jeg elskede forestillingen.
Grounded
❤❤❤
Intens krigsdrama fra sofaen
I stykket "Grounded" undersøges hvad der sker med en menneske når hendes identitet som F16-pilot bliver reduceret til "sofapilot" - dronefører.
Hvad sker der med kampen når den ene part ingenting risikerer? (fordi hun sidder foran en skærm)
Hvad sker der når krig bliver et 8 -16 job som alle andre og hjemme venter mand og barn?
Hvad sker der når man ikke længere er en del af sjakket og ikke ser sig selv som i tjeneste mere?
Kaja Kamuk spiller fantastisk i rollen hvor prisen for at være "hjemmegående" pilot i sidste ende er for høj.
Specialklassen
❤❤
Specialklassen er impo-comedy, så der er ingen manuskript, ingen plan, ingen aftaler; der er 3 stole, 3 flasker vand, stikordene fra publikum og Kasper, Kasper & Rasmus på slap line.
Jeg bliver altid fascineret og krummer ofte alle tæer, når en af drengene kaste sig ud i scene kun han selv har en plan med, men naturligvis kommer der strax assistance fra de andre (undtagen når det lige gælder en gammel country-sang – på tysk som Leffe så fint blev bedt om)
Første periode var fantastisk, jeg grinede så tårerne trillede. Der var fin balance i længden på scenerne, og alle var på dupperne.
Men efter pausen gik luften lidt af ballon. Jeg ved ikke om det var drengene, publikum eller en skøn blanding, men den sidste ½ time føltes lidt op af bakke.
Jeg synes det var sært at vi selv blev bedt om at bestemme hvilke ”lege” der sku bruges. Jo, bevares: jeg har været med før, men jeg kan ved Gud ikke huske hvad de forskellige scener hedder og jeg fornemmede at det satte mange puplikummer af.
Der er seføli den hårde kerne der har være der mange gange og ved hvad de bedste kan li', men det fratager ikke kunsterne ansvaret for at alle er med. Det ka godt være Kasper, Kasper og Rasmus ikke havde haft tid til at lave et set-liste, men det kan ikke være min hovedpine.
Huxi Bach - Ind til benet
❤❤🤪
Jeg var førstegangspuplikum til et Huxi Bach show, men det bliver bestemt ikke det sidste.
Jeg elskede hans spidse kommentarer om vores samfund og politikere.
Jeg faldt for hans sarkastiske stikpiller og frimodige facon.
Sangtalentet skal han dog arbejde yderligere på for at fange mig 🤒
Ingen panik
“Ingen Panik” i Musikhuset med Bertelsen, Lyby og Kopernikus havde jeg set meget frem til, men endnu en gang var jeg nødt til at forlade salen efter bare 45 min: Sådan en gang råben og skrigen uden dybere mening, gider jeg simpelthen ikke at lægge hverken ører, hjerne eller tid til.
Toiletforhold: I foyeren er der et meget meget lille "handicaptoilet" men i kælderen er der en fint toilet
Kvinden i søen
Dukketeater på Katapult’s lille scene.
En lille sart fortælling om at blive givet alt i verden og alligevel tabe det hele på gulvet. En afrikansk version af Konen i muddergrøften.
Virkelig fint sat op af Papirteatret Meklenborg
Portvinssmagning
❤❤❤
Aftnen rummede 5 forskellige portvine, lige fra den friske, róse-agtige til den okseblodsrøde der næsten skulle skrabes af flasken af sødme og fylde.
Fantastisk aften og absolut en gentagelse værd.
Tak til drengene for snak, selskab og lift hjem. 🤪
The Notebook
❤❤❤
The Notebook handler om at få det bedste ud af enhver situation.
At klare sig på trods af dårlige odds.
At gøre det der er nødvendigt og - i sidste ende - af ofre halvdelen af sig selv.
Forestillingen er mega lang, 2½ time uden pause, men jeg blev hurtigt fanget af historien.
Adgangsforholdene på Svalegangen er tålelige: jeg skal bruge 3 forskellige instanser (hæveplatform, trappelift og elevator) for at komme i den nyeste sal, så der er ikke tid til toiletbesøg i pausen.
Toilettet er dér, men ikke ret stort og det er svært at være der med hjælper og kørestol.
Fotograf: Hugo Glendinning
Tvang
❤❤❤❤
En forestilling om moral, etik, tvangsauktion og 2 menneskers forskellige syn på det at lukrere på andres ulykke.
Det er nemt at være politisk korrekt når man ikke selv har noget i klemme, men når økonomien gør ondt, er det nemt at falde i "vi-snyder-lige-lidt-her" fælden.
Både David og Sara spiller fantastisk og jeg synes scenen er lavet genialt.
Der er masser af handicaptoiletter på Godsbanen. Store og og okay indrettet.
Specialklassen på Katapult
❤❤
Specialklassen er impo-comedy, så der er ingen manuskript, ingen plan, ingen aftaler; der er 3 stole, 3 flasker vand, stikordene fra publikum og Kasper, Kasper & Rasmus på slap line.
Jeg bliver altid fascineret og krummer ofte alle tæer, når en af drengene kaste sig ud i scene kun han selv har en plan med, men naturligvis kommer der strax assistance fra de andre (undtagen når det lige gælder en gammel country-sang – på tysk som Leffe så fint blev bedt om)
Første periode var fantastisk, jeg grinede så tårerne trillede. Der var fin balance i længden på scenerne, og alle var på dupperne.
Men efter pausen gik luften lidt af ballon. Jeg ved ikke om det var drengene, publikum eller en skøn blanding, men den sidste ½ time føltes lidt op af bakke.
Jeg synes det var sært at vi selv blev bedt om at bestemme hvilke ”lege” der sku bruges. Jo, bevares: jeg har været med før, men jeg kan ved Gud ikke huske hvad de forskellige scener hedder og jeg fornemmede at det satte mange puplikummer af.
Der er seføli den hårde kerne der har være der mange gange og ved hvad de bedste kan li', men det fratager ikke kunsterne ansvaret for at alle er med. Det ka godt være Kasper, Kasper og Rasmus ikke havde haft tid til at lave et set-liste, men det kan ikke være min hovedpine.
Edith Piaf: Kærlighed, morfin og mirakler
❤❤❤❤
Kedelhuset i Silkeborg dannede rammen om Uta Motz og Anders Allentoft’s fortælling om Spurven’s liv, tragedie og kærlighed.
Med en fin blanding af anekdoter og fortolkninger af hendes sange, præsenteret kunstnerne mange af hendes kendte og elskede sange.
Uta og Anders havde et skønt ping-pong på scenen og jeg fornemmede stor kærlighed til rollen.
Toiletforhold: toilettet er i kælderen, men er stort og okay indrettet.
I fornuftens land - fortolkninger af Niels Hausgaard
🙂🙂❤
Jeg gik ind til forestillingen med den tro at jeg sku opleve Hausgaard-agtig poesi, og jow; ordene var nok hans, men jeg var irriteret over at der (stort set) hele forestillingen i gennem blev talt rigsdansk.
Men ved nærmere eftertanke (og en snak med Merete) giver det alligevel go mening: Hausgaards tekster kommer mere til sin ret når jeg forstår ordene.
Da jeg gik med på denne præmis, var det en smal sag at læne sig tilbage og nyde hans sproglige firnurligheder og betragtninger
17-03-2018
Jeg gik ind til forestillingen med den tro at jeg sku opleve Hausgaard-agtig poesi, og jow; ordene var nok hans, men jeg var irriteret over at der (stort set) hele forestillingen i gennem blev talt rigsdansk.
Men ved nærmere eftertanke (og en snak med Merete) giver det alligevel go mening: Hausgaards tekster kommer mere til sin ret når jeg forstår ordene.
Da jeg gik med på denne præmis, var det en smal sag at læne sig tilbage og nyde hans sproglige firnurligheder og betragtninger
I familien
❤❤❤🤪
Det er anden gang jeg så “I familien” på Svalegangen, men det blev forestillingen absolut ikke dårligere af:
En moderne forestilling om tvangs-hygge og jul i familiens omklamrende skød.
Om, med vold og magt, at hænge fast i traditionerne og i tanken om den perfekte fortælling.
Først da drømmen opgives, forløses hele familien.
Foto: Montgomery
TROEN OG INGEN
❤❤❤
Et stykke om bundløs fortvivlelse over at ha mistet.
Et stykke om vennerne trang til at lindre midt i deres egen sorg.
Et stykke om at flytte en sten af gangen i kampen for at komme tilbage til livet.
For mig er god teaterkunst, teater der rør mig og jeg sad med en klump i halsen det meste af forestillingen.
Welcome to Denmark
❤❤❤❤
Katapult diskede denne gang op med et højaktuelt og sprængfarligt stykke om hvordan vi behandler flygtning i Danmark.
Stykket var grumt, pinligt, tankevækkende og ramte mig lige i hjertekulen.
Det fungerede rigtig fint at vi blev inddraget som flygtningenævn som sad med Deus liv i hænderne.
Forældremødet
❤❤❤
Forældremødet på Svalegangen - en omvendt kommunikations komedie
En nyuddannet lærer, voksne, fornuftige forældre, hjemmebagt kage og en konflikt mellem klassens poptøs og skolens nørd.
Egentlig et klassisk billede, men under overfladen lurer forældrenes “mit-barn-først" politik som folder sig ud som en hønsegård, mens ungdommen går i gruppe og leger “samtalekøkken”
En fin lille fortælling der sætter spot på curlingforældre og “mit-før-dit"-holdningen i samfundet
Ruben Søltoft
❤❤🤪
Jeg elsker stand-up og selv om jeg sjældent griner højlydt, går jeg ofte hjem med et smil om munden.
Denne aften blev dog lidt anderledes: jeg morede mig kongeligt: det var i perioder lårklaskende morsomt og jeg gik med ondt i mavemusklerne 🤪
Blottet
Om at overleve og leve efter en voldtægt.
Om at vælge livet og se sig selv i øjnene.
De 3 kvinder på scenen spillede så stærk, rørende og troværdigt at jeg på intet tidspunkt var i tvivl om at de alle har oplevet det hele på egen krop.
Det var befriende at omdrejningspunktet,- for en gangs skyld,- ikke var politiets "lagde du ikke selv op til sjov"
Drengen der ville være vægtløs
❤❤❤
I en verden af småborgerlighed og ‘bliv ved din læst” mentalitet, møder vi pludselig en ung mand der drømmer om noget større.
Men det er svært at komme ud af samfundets, familiens og vennernes klør af Jantelov, misundelse og frygt for fremskridt og store tanker.
En virkelig fin og rørende forestilling der går lige i hjertekulen.
Mæt af dage
❤❤❤❤❤❤❤❤❤
Et nutidigt og aktuelt stykke om at vælge at afslutte livet.
Om sorgen over at skulle miste en datter; om fortvivlelsen i at se sin elskede i smerter som kun døden kan udfri; og om længslen efter at blive udfriet.
Et virkelig stærkt og vigtigt stykke om retten til eget liv - Mæt Af Dage spiller til d 24. Nov. så du kan stadig nå det-
Faktisk er det så godt, at jeg i næste uge skal se det for 3. gang!!
Kosmonauterne
❤❤❤🙂
Jeg har været til impro comedy før, med skiftende succes, men Kosmonauterne fejede virkelig benene væk under mig.
Det er sjælden jeg sådan griner højt af comedy, Men denne aften gik jeg hjem med ondt i mavemusklerne.
Ud over at være super sjove, bliver jeg ofte betaget af spillernes totale tillid til hinanden: når jeg nu starter på en scene ,stoler jeg på at I kommer og spiller med, selv om I ikke er inde i mit hoved og ved hvad jeg tænker. Fantastisk talent.
Foto: Lars Udengaard
Kunsten at dø
❤❤😲😲
Fantastisk, poetisk, barsk og rørende forestilling der, uden mange ord, viser to mænds venskab, prøvelser, kærlighed og sorg.
Jeg er sikker på jeg ikke var den eneste der sad med en klump i maven over denne tragikomiske fortælling hvor kropssprog sagde så uendelig mere end 1000 ord
Sammensværgelsen
😲🙂🙂
Nok det sværeste stykke at få hold på i min tid som blogger.
Det var slet ikke fordi jeg ikke var underholdt, men jeg synes kun stykket var en sammensurium af afmagt, sorg, fornægtelse, hysteri og mistro. Sådan er det nok at miste et barn: at miste fodfæste og for alt i verden lukke øjene for den største smerte.
Men det virkede: jeg sad og blev både rørt og irriteret, så noget har stykket ramt.
Foto: Emilie Therese
Udvandrene
🙂🙂🙂
Virkelig fint stykke i lyd, lys og bevægelse.
Jeg har aldrig følt mig særlig inkluderet i danseforestillinger, men dette stykke var så fint og troværdigt at jeg flere gange blev helt rørt
Kosmonauterne
❤❤❤🙂
Jeg har været til impro comedy før, med skiftende succes, men Kosmonauterne fejede virkelig benene væk under mig.
Det er sjælden jeg sådan griner højt af comedy, Men denne aften gik jeg hjem med ondt i mavemusklerne.
Ud over at være super sjove, bliver jeg ofte betaget af spillernes totale tillid til hinanden: når jeg nu starter på en scene ,stoler jeg på at I kommer og spiller med, selv om I ikke er inde i mit hoved og ved hvad jeg tænker. Fantastisk talent.
Foto: Lars Udengaard
Rocky
🤔
Jeg var ikke imponeret!
Faktisk gik jeg inden stykket var færdig, fordi jeg kedede mig gudsjammerligt - nok mest fordi jeg ikke fattede en meter, beklager.
Mens vi venter på Irakkommissionen
😠😠😠🤒
Sjældent har jeg oplevet et stykke der revsede de siddende politikere eftertrykkeligt.
Og sjældent er jeg gået ud af salen så harm, som efter gennemgang af Irakkommissionens arbejde - eller mangel på samme.
At en sådan skandale overhovedet kan finde sted i Danmark, er ubegribelig.
Peter Larsen præsterede en fremragende monolog som tryllebandt en fyldt sal på Katapult - I loved it
24-04-2019
En lille smule ubehag
😲😲😲
Hvornår fortæller man sin kone at man har fået kræft? Og hvordan?
Et virkelig vigtigt, men ømtåligt emne, for hvor maskulint er det at ha prostatakræft?
Stykket viser på en fin og æstetisk måde skismaet mellem at være en rigtig mand med hår på dilleren og den sårbare der er bange for sit liv og bare vil holdes om
Alt for verden
🙂🙂🙂
Vi skal alle gøre noget for at redde vores jord, men hvor begynder man og kan det overhovedet
Stykket belyser meget fint vores gode intentioner og “det er nu det gælder” samtidigt med hverdagens langsommelige ligegyldighed (i form af os publikummer) og en bekymret kæreste, kvæler enhver drive.
Camilla er meget dygtig på en poolstang, men i dette show var det bare irrelevant og forstyrrende.
Beruselse
Et eviggyldigt drama: far drikker for meget og familien bliver gidsler både inde for og under for murene. Et vigtigt emne som vi taler for lidt om. Elefanten i rummet kommer aldrig ud af busken, skønt den fylder hele livet - og scenen.
En rigtig barsk fortælling der, uden at være fordømmende, viser de fire aktørers kampe med sig selv.
Jeg elskede det; råt og upoleret som det var ❤
Mor, hvor er du?
😥😥😥😥
Endnu engang kryber Katapult helt ind under huden på mig i stykket der emmer af dansk socialrealisme - fortalt fra første række.
Én scene, et rigtigt menneske, en forsømt barndom, sorg, fortvivlelse, håbløshed og svigt fra alle sider - det hele samlet i en hudløs førstehåndsberetning på en almindelig onsdag på Katapult.
Jeg er sikker på jeg ikke var den eneste med våde øjne og en klump i halsen.
Stærkt og rørende
Surprise
😥😥😥😥
I min optik er vores seksuelle orientering iboende og ikke noget vi vælger.
Netop derfor er fortællingen om Rune og hans tiltrækning til børn nok så grænseoverskridende for de 6 venner, men endnu mere en evig sorg og frustration for Rune selv.
Væmmelsen ved sig selv og omverdenens fordømmelse er intense, grusom og rørende beskrevet over en stykke pizza
Surprise er, sammen med ‘Mæt Af Dage’, det vigtigste scenekunst jeg endnu har anmeldt
Cirque Eloize - gæsteskribenten har ordet
😠😠😠😠😠
CIRKUS I Musikhuset - Det kunne ha' været så godt
Så oprandt dagen endelig , Deres udsendte gæsteskribent har bevæget sig i cirkus miljøet i knap 30 år stort set overalt i verden og havde glædet sig som et barn til juleaften, til at skulle se den canadiske cirkustrup Cirque Eloize.
Jeg kan ligeså godt sige det lige ud ALDRIG har jeg set sådan noget elendigt ""BAVL"" - dermed mener jeg der blev ikke på noget tidspunkt vist noget der ikke kunne udføres af eleverne i en 3. klasse i folkeskolen. Musikken kan nogen gange løfte en forestilling hvis det kniber med indholdet, men også her fejlede canadierne: under alle såkaldte cirkusnumre var der en irreterende falsk spillende violin der forstyrrede den gode oplevelse det kunne have været
Mine Damer & Herrer: Tak for iaften..... og ih, hvor jeg glæder mig til Søren Østergaard kommer forbi med sit livsværk NEMO.
Henrik Søndergaard
Indfødsretsprøven
🤔🤔🤔
Hvor mange flæskestege skal man spise for at være dansk?
Hvor mange årstal skal man kunne huske for at være dansk?
Hvor mange sange skal man kunne for at være dansk?
Og har en sådan indfødsretsprøve overhovedet nogen gang på jord?
Stykket viste med al tydelighed hvor absurt der er at gå til eksamen i at være dansk
Julia and 500 years of freedom
❤❤😲
Jeg så ikke en historie igennem 500 år. Jeg så derimod en fortælling om en stærk personlighed der på trods af kulturelle grusomheder, drømte store drømme og havde udlængsel, men osse en stor kærlighed til rødderne i Mozambique.
Julia synger guddommeligt.
Jeg har altid haft det stramt med kunstnere der bruger publikum som statister og denne gang var ingen undtagelse.
På trods af det, var jeg godt underholdt.
